Stopklods - nyt element
Nu er der kommet en mulighed for at lave sin egen validering inde i en blanket, og dermed gøre det muligt at stoppe en bruger i forsøget på at indsende en blanket, hvis der er informationer, der ikke lever op til opstillede krav.
Elementet meget simpelt i sin opbygning. Det eneste, der skal udfyldes, er den fejlbesked, der skal komme frem, hvis de valgte informationer ikke er gode nok.
Et eksempel på brugen af elementet er, at det sættes ind i et ja/nej spørgsmål, og svarer man nej til spørgsmålet, så kommer fejlbeskeden op, når brugeren forsøger at sende blanketten.
Sammenligning - nyt element
Nu er der blevet mulighed for at foretage sammenligninger med tal i en række elementer:
- Autonummerering
- Dagantal
- Facit
- Navision fakturalinje
- Talfelt
- Timeantal
- Værdiliste
Sammenligningerne foretages via det nye element "Sammenligning".
Sammenligningselementet sættes op til at sammenligne en værdi fra en blanketskabelon (typisk den skabelon du indsætter sammenligningselementet i).
Sammenligningen kan være > (større end), < (mindre end) eller = (lig med).
Når opsætning af selve sammenligningen er lavet, så indsætter du de elementer, der skal vises, hvis resultatet er henholdsvis sandt eller falsk.
Datoelement udvidet med mulighed for at indsætte begrænsninger
Der er kommet en mulighed for at indsætte begrænsninger i elementet 'Dato'.
Muligheden går på at kunne definere, at der kun må vælges datoer fremad i tiden eller bagud i tiden.
Derudover kan du vælge hvor mange dage, måneder eller år, der skal være fremad eller bagud i tiden, inden datoen kan vælges.
Eksempelvis kan du vælge, at det skal være én dag fremad. Det betyder, at brugerne ikke vil kunne vælge dags dato, men først vil kunne vælge datoen i morgen og andre fremtidige datoer.
På samme måde kan du definere, at det ikke må være muligt at vælge en dato længere frem i tiden end dagen før dags dato ved at indstille, at begrænsningen er bagud med indstillingen dag og antallet 0.
Skulle du eksempelvis have behov for at sikre, at en ansøger har været uddannet længe nok, så kan du eksempelvis bede ansøgeren om at oplyse datoen for afslutningen af sin uddannelse, og sætte en begrænsning ind der definerer, at han/hun ikke kan vælge en dato nyere end 5 år tilbage i tiden.
Konsekvensen af at indføre datobegrænsningen bliver, at indstillingen "Ingen fremtidige datoer" bliver udfaset.
I første omgang vil det være således, at hvis indstillingen er i brug, så fortsætter den med at være sat i de blanketskabeloner, hvor den er brugt. Hvis du vælger at fjerne fluebenet ud for indstillingen, så forsvinder indstillingen.
Skulle du have behov for at lave samme indstilling, så vil det fremadrettet være via indstillingen "Datobegrænsning", hvor du sætter datoretning" til "Bagud", mens typen sættes til "Dag(e)" og varighed ikke udfyldes eller sættes til 0.
Facitelement kan trækkes ind i tabeller
Facitelementet er blevet udvidet til at kunne trækkes ind i tabeller.
Det giver mulighed for at lave beregninger i rækker inde i en tabel.
Et facitelement vil dog udelukkende beregne på den række, som det er sat ind i.
Du har mulighed for at lade facitelementer fra tabeller indgå i beregninger, hvor facitelementet til disse beregninger ligger udenfor tabellen.
Det kan gøre en del beregninger væsentlig mere simple i brugergrænsefladen, da det eksempelvis giver en mulighed for at beregne kørsel med både høj og lav takst i den samme tabel i stedet for at være nødt til at lave forskellige tabeller til at håndtere det.
En sådan beregning kan laves i en tabel ved at indsætte en værdiliste med værdierne for høj og lav kørselstakst, indsætte et afstandselement der beregner afstanden og et facitelement, der ganger kørselstaksten med afstanden.
Mindre nye funktioner og fejlrettelser
- Funktionen "Kopier til mange" fastholder nu svar i ja/nej spørgsmål. Du kan aktivere funktionen inde i organisationsindstillingerne under punktet "Konfiguration - Diverse".
- SQL databehandler skriver korrekt status og bliver grøn, når databehandlingen er gennemført.
- APOS import af brugere ændret til at kunne håndtere stedfortrædere med flere ansvar
- Visningen af, hvem en blanket ligger hos er blevet ensrettet, så visningen altid er den samme, uanset hvilken bruger der er logget på DitmerFlex
- Gruppeelementet er tilpasset således, at hvis du vælger "Vis ikke" til overskriften, så bevares overskriften i visningen på listen over elementer i blanketskabelonen
- Mulitivælgerelementet kan nu indstilles til at skulle vises med radioknapper i stedet for som en dropdownliste, så alle valg kan ses hele tiden
- CVR-nummer trækker ikke længere ind med 2 ekstra mellemrum, når en bruger er logget på DitmerFlex med medarbejdersignatur
- Der er nu også mulighed for at sende specifikke dokument uploadet til en blanket via digital post databehandleren
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.