Forbedret logning
Vi har i denne version af DitmerFlex arbejdet med at få forbedret vores logning.
For at øge overblikket har vi adskilt dele af loggen i særskilte filer. Det betyder, at der er kommet særskilte logfiler til logning af loginforsøg samt logning af områder der potentielt set indeholder følsomme persondata.
Både logning af loginforsøg og logning af potentielt set følsomme persondata ligger i en mappe under websitet i filer benævnt "login-log" og "security-log".
Der dannes en ny fil per dag, og filerne bliver slettet, når de er 6 måneder gamle.
I forhold til loginforsøg logges det, hvilken bruger der forsøges at logge ind med, hvilken loginmetode der bruges, samt om det er lykkedes eller ej, og hvis det ikke er lykkes, så årsagen til det.
I forhold til de potentielt set følsomme persondata bliver følgende områder logget:
Brugere
Når du går ind i administrationsdelen på punktet brugere og klikker dig ind på en specifik bruger, bliver det logget.
Det er først når du har klikket dig ind på en specifik bruger, at det bliver logget, så selve det at gå ind på listen over alle brugerne bliver ikke logget.
Søgning
Når du går ind på søgefanebladet i brugerdelen og laver en søgning i feltet "Søg i indtastede værdier", så logges det, hvilke ord du har søgt på.
Blanketter
Hvis du åbner en afsluttet eller en annulleret blanket, så bliver det logget, at du har tilgået blanketten.
Derudover bliver det logget, når du klikker på "Hent PDF" på en blanket, og du i informationsdialogen omkring hentning af potentielt personfølsomme data også har klikket på "Hent PDF".
Skulle der være områder af DitmerFlex der ikke er nævnt ovenfor, og hvor du mener, at handlinger bør logges, fordi det er krævet i forhold til den nye persondataforordning, så giv os et praj i vores support: support@ditmerflex.dk.
Sletning af brugere
Der er kommet en mulighed for at definere i Systemkonfiguration, hvornår inaktive brugere skal slettes.
Det er udelukkende muligt at få slettet brugere, der har været inaktive (det vil sige ikke har logget på systemet) i den ovenfor angivne periode.
Derudover vil brugere først blive slettet, når der ikke længere er blanketter i DitmerFlex, der er tilknyttet brugeren.
Ny side med fejlbesked
For at gøre modtagelsen af eventuelle fejlbeskeder nemmere at have med at gøre, så har vi lavet en dedikeret fejlside, der kommer frem i de tilfælde, hvor en fejl opstår i DitmerFlex.
Fejlsiden beskriver, at der er sket en fejl, og der er mulighed for at skrive en besked knyttet til sin oplevelse. Det kunne eksempelvis være, hvad du som bruger har gjort, lige inden fejlbeskeden kom, hvilket kan være værdifuld information for os.
I selve fejlbeskeden står der en kode, som vi hos Ditmer kan bruge til at finde flere detaljer om fejlen.
Sidst men ikke mindst er der "Gå tilbage"-knappen, så du kan komme tilbage til det sted i DitmerFlex, hvor fejlen opstod, så du kan arbejde videre bagefter.
Mindre nye funktioner og fejlrettelser
- Der bliver nu vist en besked i blanketoverblikket i forhold til infomails, så det er tydeligt at en infomail ikke er sendt, indtil den bliver det.
Det er derfor nu muligt at skelne imellem om infomailen er sendt, eller om der er sendt en mail tom for indhold, så der ikke længere kan være tvivl om det. - Evalueringsmails bliver nu igen sendt til de e-mailadresser, der er tastet ind i konfigurationen af arbejdsgangen.
- Elementet SLS Omsorgregnskab er tilrettet, så datoerne ikke længere bliver forskubbet med en dag. Derudover er teksten ændret, så der ikke længere står "Fraværssaldo" men i stedet bare "Saldo".
- Der er fjernet en fejlkilde, der potentielt kunne få slettet dokumenter uploadet med elementerne med dokument upload.
- Sorteringen af søgeresultater på fanebladet "Søgning" er ændret tilbage til at vise de nyeste blanketter øverst.
Derudover bliver en eventuel sortering nulstillet, når du har været logget ud, så det igen er nyeste blanketter øverst, når du logger på igen.
Det samme gør sig gældende for blanketter vist på "Mine blanketter".
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.