Formål
Dette dokument vejleder i opsætningen af Digital Post på jeres DitmerFlex installation, så I har mulighed for at sende til Digital Post.
Hvis I ønsker opsætningen af Digital Post, men det ikke er en del af jeres implementering, bedes I kontakte support@ditmerflex.dk.
Forudsætninger
For at kunne lave opsætningen til Digital Post skal I have et NemID funktionscertifikat.
I har typisk et, som I bruger i forvejen. Hvis Ditmer skal foretage installationen af certifikatet skal dette sendes til Ditmer. Den tilhørende kode skal ligeledes sendes over en alternativ kanal.
Obs: Certifikatet skal være signeret med nøgle, og det er derfor ikke nok at hente det fra https://www.medarbejdersignatur.dk/produkter/nemid_medarbejdersignatur/information_om_nemid/sikker_e-mail/soeg_certifikat/, da certifikaterne ikke har den private nøgle.
Vejledning
Indholdsfortegnelse
Installation af certifikat
Nedenstående trin skal gennemføres af Ditmer hvis I har DitmerFlex som SaaS løsning. Kører I DitmerFlex som en OnPremise løsning, skal I selv følge nedenstående trin. Er du i tvivl om hvilken form for DitmerFlex I kører så kontakt support@ditmerflex.dk.
Bemærk: Hvis I skal forny det certifikat, I bruger til DitmerFlex, skal det først fornys, og herefter skal I følge nedenstående vejledning og slette det gamle certifikat, inden jobserverservicen genstartes
Certifikatet som skal installeres er jeres NemID funktionscertifikat.
- Installer certifikatet på serviceserveren (serveren med Jobserverservicen og WebAPI'et) i stien local machine/personal/certificates.
- Højreklik på certifikatet, vælg "All Tasks" og herunder "Manage Private Keys". Tilføj brugeren der kører DitmerFlexJobserver-servicen, så den har rettigheden "Full control"
- Eksporter certifikatet (som base64 krypteret .cer), uden den private nøgle og gem dette til senere brug. Dette skal bruges til at oprette DitmerFlex som afsendersystem i E-boks' administrationsmodul. Der er derfor vigtigt at ”private key” er fjernet, da E-boks kun vil have certifikater med offentlige nøgler. Dette trin er beskrevet i afsnittet Opsætning i E-boks administrationsmodulet.
- Herefter skal certifikatets thumbprint indsættes i konfigurationen i DitmerFlex. Det gøres ved at logge på jeres DitmerFlex installation. Her skal I vælge "Systemkonfiguration" under menuen "Fælles". Under bjælken "DigitalPost" er feltet "DigitalPostThumbprint", hvor certifikatets thumbprint skal indsættes.
Bemærk at thumbprintet ikke må indeholde mellemrum, og at hvis du kopierer det ind, så skal du fjerne et "usynligt" tegn, der kommer med over i starten eller slutningen af thumbprintet.
- Afslutningsvis skal jobserverservicen genstartes
Opsætning i E-boks administrationsmodulet
For at kunne sende digital post til e-boks skal DitmerFlex registreres som afsendersystem i E-boks administrationsmodulet.
I kan finde generelle vejledninger til opsætningen her: https://digst.dk/it-loesninger/digital-post/vejledninger/ under "Tilslutningsinstruks" under "Kom i gang med Digital Post".
Vi har lavet nedenstående opsummeret vejledning for at gøre opsætningen lidt lettere.
- Der skal oprettes et afsendersystem. Dette gør du under fanen "Tilmeldingsmuligheder" hvor man kan vælge "Afsendersystemer" og derefter klikke på knappen "Tilslut eget afsendersystem".
- Nedenstående skærm udfyldes med følgende oplysninger:
Konfiguration Værdi Bemærkning Navn DitmerFlex Du kan kalde systemet, hvad du vil. Det behøver ikke at være DitmerFlex Leverandør af afsendersystem Ditmer A/S
Snitflade til afsendelse af post System-til-system Afsendelsesmetode Enkeltforsendelse Opslagstype Onlineopslag API version v2
For at kunne oprette afsendersystemet skal man desuden uploade det certifikat som blev eksporteret tidligere i Installation af certifikat. - Når afsendersystemet er oprettet, får det tildelt et id. Dette id finder man i listen af afsendersystemer. Find DitmerFlex i listen og find det tilhørende id. Dette id skal bruges senere i Opsætning i DitmerFlex.
- Herefter skal der knyttes et materiale til afsendesystemet. Et material oprettes under "Tilmedingsmuligheder" og "Materialer", hvor man klikker på knappen "Opret materiale".
- Nedenstående viser skærmen hvor materialet bliver oprettet. Her udfyldes alle felter, men undlad at sætte kryds i "Autotitel" for at undgå Materialets navn komme med i titlen på den afsendte post. Alle trin for Materialet gennemføres, hvor Materialet kobles til Ditmer som leveranfør og DitmerFlex som system.
- Id'et på Materialet skal ligeledes bruges i Opsætning i DitmerFlex. Dette findes ved at åbne listen over oprettede materialer, hvor man finde det nyoprettede Materiale og aflæser id'et.
- Når Materialet er oprettet skal det tilknyttes en eller flere tilmeldingsgrupper før der kan sendes digital post til borgere og/eller virksomheder. Der er forskellige tilmeldingsgrupper til borgere og virksomheder, og materialet skal være tilmeldt tilmeldingsgrupper fra begge kategorier, hvis I skal kunne sende Digital Post til både borgere og virksomheder. Tilknyt Materialet til eksisterende tilmeldingsgrupper eller opret en nye til formålet.
Opsætning i DitmerFlex
- I "Systemkonfiguration" under bjælken "DigitalPost" skal felterne "DigitalPostIndholdstypeId", "DigitalPostSysId" og "DigitalPostUrl" udfyldes.
Disse felter skal udfyldes med ID'er fra jeres opsætning i E-boks administrationsportal - Ved "DigitalPostIndholdstypeId" skal I indsætte ID'et på det materiale, som DitmerFlex er tilknyttet
- Ved "DigitalPostSysId" skal I indsætte ID'et på DitmerFlex som afsendersystem
- Ved "DigitalPostUrl" skal I indsætte denne URL: https://api.e-boks.com/oio/rest/srv.svc
Fejlmeddelelser
Hvis der er lavet fejl i opsætningen af integrationen kan du opleve flere forskellige fejlbeskeder, som bliver beskrevet herunder.
Certifikat ikke fundet [efterfulgt af bogstav-/talkombination på 40 karakterer]
Fejlbeskeden kan skyldes to ting:
- Der er ikke indtastet korrekt thumbprint tilhørende certifikatet
- Thumbprintet indeholder den føromtalte usynlige karakter
Fejl ved kald af Digital Post API
Efter denne fejl vises den fejlbesked, der kommer tilbage fra Digital Post API'et.
Fejlen kan skyldes flere forskellige ting, men de mest almindelige er:
- Klientcertifikatet er ikke gyldigt
Her skyldes det, at der ikke er installeret samme certifikat både på DitmerFlex serveren og i administrationsportalen til Digital Post, eller at certifikatet ikke er installeret som base64 krypteret og uden private key i administrationsportalen til Digital Post - Bad Request
Skyldes som oftest, at der enten ikke er indtastet korrekte ID'er på materiale eller afsendersystem.
Kan også skyldes, at der ikke er medsendt et CPR-nummer. Det kan du kontrollere i kolonnen "Modtager" i administrationsdelen på punktet "Udbakke" - Slutbrugeren er ikke tilmeldt indholdstypen
Materialet i e-Boks administrationsportalen er ikke tilmeldt en tilmeldingsgruppe i e-Boks administrationsportalen.
Bemærk! Det skal både være tilknyttet en tilmeldingsgruppe der rammer private og en der rammer virksomheder, hvis både private og virksomheder skal kunne modtage Digital Post fra jer.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.