- Ny funktion til din arbejdsgang: Eksport og import arbejdsgang
- CRON tabeller: Hvornår skal dine jobs startes
- CVR opslag: Log ind med medarbejder signatur
- Elementer der udgår
- Mindre ændringer og fejlrettelser
Den 14. juni 2021 vil xFlow blive opdateret for SaaS-kunder. Er I on-premises kunde, skal I huske at bestille tid til jeres opdatering.
Ny mulighed for import og eksport
Vi har tilføjet en mulighed for at importere og eksportere en hel arbejdsgang. Det har tidligere kun været muligt at hente JSON data af en blanket for herefter at indlæse denne i systemet.
Med funktionen kan du som bruger få langt nemmere få adgang til en arbejdsgang, som ligger et andet sted eller ex. hos en anden kommune.
Funktionen kan også benyttes som backup af en arbejdsgang eller løsning. JSON-filen kan fx gemmes som backup, inden der eksperimenteres med nye ideer. Og ligge klar som status quo, hvis der nu skulle ske en fejl 40 eller lign.
Der er nu tilføjet to ekstra knapper, som du skal forholde dig til.
Når du klikker på importknappen, bliver der åbnet et nyt vindue. Her skal du tage stilling til, om der er tale om en fælles arbejdsgang (vinges af med flueben).
Når du importer en arbejdsgang, bliver der taget en kopi af alt relevant data. Det betyder, at blanketter og deres rækkefølge, værdilister, databehandlere, mapping, eventuelle mailskabeloner, der anvendes, samt alle aktiviteter, der er opsat i arbejdsgangen, vil blive oprettet, hvis de ikke allerede findes i dit xFlow miljø.
De konfigurationer der derudover ikke er nævnt, kommer derfor ikke med. Disse er:
- Tringuide
- Infomail
- Betaling
- Tællerscript
- Alt omhandlende rettighedsgrupper
Bemærk: De blanketter, der importeres sammen med arbejdsgangen, kan anvendes i andre arbejdsgange, men importeres der fra samme JSON-fil igen, vil tidligere data blive overskrevet.
CRON- tabeller: Hvornår skal dine jobs starte?
De forskellige jobs, der kan installeres i jobserveren, har tidligere fungeret således, at så længe jobbet er installeret og kører, så er der en hardcoded værdi, der bestemmer, hvornår jobbet startes.
Som du kan se på nedenstående billede, er der nu mulighed for selv at vælge, hvornår jobs skal køre.
Databehandler og beskedjobbet kører hvert andet minut. Så der kan altså gå op til fire minutter, før beskeden er afsendt fra systemet. Med den nye version, kan du vælge, at disse i stedet skal køre hvert minut. Dette kan også redigeres for fx opsamlingsmails, som kun kører en gang i døgnet. Det kan ændres til fx at køre to gange i døgnet.
Ønsker du at ændre på, hvornår jobs kører, skal du gå ind på ’jobserver’ og klikke på det link, der er angivet i toppen af vinduet.
CVR-opslag: Login med medarbejdersignatur
I denne version er det blevet indført, at du som bruger kan udfylde dine informationer i CVR-elementet på samme måde, som ved CPR-opslag. Når en bruger logger ind med en medarbejdersignatur, kan du i CVR-opslags-elementet konfigurerer det til at bruge udfylderens egen information.
Bemærk: Kommer brugeren fra en virksomhed med flere lokationer, skal der vælges, hvilket produktionssted de kommer fra. Listen af produktionssteder – p numre, er også sorteret efter navn, så de nu står i alfabetisk orden.
Elementer der udgår
Som tidligere nævnt er der nogle elementer, der vil udgå. Har I allerede haft version 2021.2., har I kunnet se den nye kolonne under fanen flexblanketter.
I blanketkolonnen kan I se, om elementet "Dokument multiupload" eller "Dokument-upload" er benyttet. Fra den 1. september supporteres disse to elementer ikke længere, og vi fjerner muligheden for at kunne indsætte ovennævnte elementer i en blanket.
Vær opmærksom på, at selvom du ikke længere kan indsætte de to dokumentelementer, virker dine blanketter, der pt. anvender de to elementer, fortsat på samme måde.
Det upload element, I skal anvende fremover, er elementet "Fil upload"
Mindre ændringer og rettelser
- Bookingelementet er blevet udvidet med en ny indstilling. Der kan nu bookes tider i kalenderen ned til 15 min. Dette indstilles i bookingelementet.
- Tabel og fx maildatabehandler viser nu et ekstra ikon for din databehandler, hvis den anvendes sammen med en tabel.
- Personelementet havde ikke korrekt navngivet felt for overskrift og placeholder tekst. Det er tilrettet.
- Tusindtals separator blev indført i version 2021.2 som en default indstilling. I denne version er den lavet om til en konfiguration, så den kan aktiveres på det enkelte element.
- I PDF-skabeloner er det nu muligt at indsætte, hvornår en aktivitet for given en arbejdsgang er blevet indsendt. Det vil sige at der i PDF-skabelonen kan indsættes, hvornår en databehandler er blevet udført, eller hvornår en godkender har fået tilsendt arbejdsgangen.
- Det er nu kun interne brugere, der kan vælges som en substitut. Tidligere fik du alle brugere, der er oprettet i xFlow frem, når du skulle vælge en substitut. Det er ikke tiltænkt at eksterne brugere skal være substitutter, hvorfor de nu er fjernet.
- Talfeltet kunne før konfigureres til 19 cifre. Det er lavet om, så du nu kun har mulighed for at indsætte 12 cifre som maksimum. Dette berører ikke antallet af decimaler.
- Timeantal elementet har fået validering. Før kunne der indsættes et tidspunkt, der gik ud over det tilladte. Derfor er der nu kommet validering på elementet, så en bruger ikke kan indtaste et slut tidspunkt efter det tilladte.
- Anvendes medarbejdersignatur ved NemID login, bliver virksomhedens oplysninger nu opdateret, hvis virksomheden fx skifter navn.
- Man har tidligere kunne tilgå en flexblanket på en given arbejdsgang, selvom denne flexblanket var blevet slettet. Det er nu rettet.
- Du kan nu slette en aktivitets infomail, selvom den anvendes i et flow.
- Efter PDF-skabelon blev indført, har det ikke været muligt at slette en arbejdsgang. Dette er rettet til.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.