Formål
Formålet med denne vejledning er at give et overblik over, hvilke rettigheder der følger med de forskellige standard systemroller i DitmerFlex.
Vejledning
Du kan nedenfor få et overblik over, dels hvilke roller der eksisterer i DitmerFlex, samt hvad du som bruger har adgang til, alt afhængig af den eller de roller du har.
Vejledningen er opdelt i et afsnit om roller, brugerdelen og om administrationsdelen.
Du vil dermed få dels et overblik over, hvilke roller der skelnes mellem i systemet, hvilke blanketter de forskellige roller giver adgang til i brugerdelen, samt hvilke konfigurationer og funktioner de forskellige roller har adgang til i administrationsdelen.
Roller
Der findes 6 (7) roller i DitmerFlex:
- Systemadministrator
- Lokaladministrator
- Leder
- Søg blanketter
- Medarbejder
- Ekstern bruger
- Brugerdefineret
Systemadministrator
Denne rolle giver den højeste mængde af rettigheder i DitmerFlex. Det vil sige adgang til alle blanketter samt alle konfigurationer og funktioner i administrationsdelen på tværs af organisationer.
Lokaladministrator
Denne rolle giver adgang til konfigurationer og funktioner på den organisation, som lokaladministratoren er tilknyttet.
Administrationsdelen
I administrationsdelen har lokaladministratoren adgang til følgende indstillinger:
En lokaladministrator kan også oprette flexblanketter og arbejdsgange.
Som udgangspunkt har en lokaladministrator ikke rettighed til at tilknytte databehandlere eller redigere i eksisterende databehandlere uanset om arbejdsgangen er lokal eller fælles. Vi kan dog slå denne rettighed til på en lokaladministator på din installation. Kontakt Ditmer hvis dette er et ønske.
Lokaladministratoren kan redigere en eksisterende flexblanket, hvis den er lokal, men ikke hvis den er fælles.
Ved eksisterende arbejdsgange kan lokaladministratoren redigere i alle indstillinger for arbejdsgangen, tilføje nye blanketter, ændre flowet og redigere i PDF'en, hvis arbejdsgangen er lokal. Hvis det er en fælles arbejdsgang, kan lokaladministratoren udelukkende aktivere eller deaktivere arbejdsgangen:
Brugerdelen
I brugerdelen under "Mine blanketter" kan lokaladministratoren behandle egne arbejdsgange, samt arbejdsgange der er sendt til de rettighedsgrupper, som vedkommende er medlem af og for de brugere, som lokaladministratoren er substitut for uanset om arbejdsgangen er lokal eller fælles. Lokaladministratoren kan under "Ny blanket" også starte alle aktive arbejdsgange uanset, om de er lokale eller fælles.
I "Søgning" kan lokaladministratoren fremsøge lokale arbejdsgange, der er oprettet på samme organisation som lokaladministratoren.
Leder
Lederrollen er den nyeste rolle i DitmerFlex. Lederen har ikke adgang til indstillinger og konfigurationer i administrationsdelen, og kan derfor udelukkende benytte sig af funktionen Flowoverblik i administrationsdelen.
I brugerdelen kan Lederen starte alle aktive arbejdsgange under "Ny blanket", og Lederen kan behandle egne arbejdsgange, samt arbejdsgange der er oprettet af medlemmer af de rettighedsgrupper, som vedkommende er medlem af samt for de brugere, som Lederen er substitut for.
I "Søgning" kan Lederen fremsøge arbejdsgange oprettet af medlemmer af de rettighedsgrupper, som Lederen selv er medlem af:
Via Brugerdelen kan Lederen tilgå "Flowoverblik" under "Funktioner" som tidligere nævnt. I flowoverblikket kan man få et overblik over flowet for blanketter af samme type. Du kan læse mere om flowblikket her.
Søg blanketter
Hvis man har rettigheden "Søg blanketter" har man kun adgang til brugerdelen. Her kan der startes alle aktive arbejdsgange, der enten er fælles eller lokale, der er tilknyttet samme organisation under "Ny blanket". Derudover kan man behandle egne arbejdsgange, samt arbejdsgange der er sendt til de rettighedsgrupper, som vedkommende er medlem af og for de brugere, som medarbejderen er substitut for.
I "Søgning" kan medarbejderen fremsøge fælles arbejdsgange og lokale arbejdsgange, som er tilknyttet samme organisation, som medarbejderen selv.
Medarbejder
Som "Medarbejder" har man kun adgang til brugerdelen. Medarbejderen kan starte alle aktive arbejdsgange, der enten er fælles eller lokale, som er tilknyttet samme organisation under "Ny blanket". Derudover kan man behandle egne arbejdsgange, samt arbejdsgange der er sendt til de rettighedsgrupper, som vedkommende er medlem af og for de brugere, som medarbejderen er er substitut for.
I "Søgning" kan medarbejderen fremsøge arbejdsgange, som vedkommende selv har behandlet, hvis de har været sendt direkte til dem, til en af de rettighedsgrupper som medarbejderen er med i eller til en bruger, som medarbejderen er substitut for.
Ekstern bruger
Under "Ny blanket" kan den eksterne bruger starte de aktive arbejdsgange, der enten er fælles eller lokale, som er tilknyttet samme organisation som brugeren selv, og som har indstillingen "Eksterne brugere må starte arbejdsgangen". Derudover kan den eksterne bruger behandle de arbejdsgange, der er sendt til dem.
I "Søgning" kan den eksterne bruger udelukkende fremsøge de arbejdsgange, som vedkommende har behandlet eller på anden måde været involveret i.
Brugerdefineret
Den brugerdefinerede rolle kan oprettes af dig, som administrator, og gør det muligt at designe din egen rolle med rettigheder. Det vil sige, at hvis der skal bruges en rettigheder til en medarbejder, men det ikke er alle med rolle medarbejder skal kunne det samme, så kan der oprettes en ny rolle hvor der bliver tildelt flere eller ekstra rettigheder til rollen.
Som du kan se på billedet nedenfor, er der blevet oprettet en ny rolle, hvor der er blevet tildelt tre rettigheder.
Ved at klikke på blyants ikonet ved siden af skraldespanden, åbner du op for redigering af rollen, hvor du vil kunne se hele listen af rettigheder som kan tildeles.
Bemærk: Alle roller kan redigeres, det vil sige at du kan ændre på system rollers rettigheder, og derved ændre f.eks. en lokaladministrator.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.