- Aktivitet
- Udvidelse af rapporten "Rettighedsændringsrapport"
- Mindre ændringer og fejlrettelser
- Rettelser til versionen
Aktivitet (har i version 2019.6 ændret navn til "Ændringslog")
Du kan nu følge ændringerne der bliver foretaget på arbejdsgange via det nye faneblad "Aktivitet".
Fanebladet fortæller dels, hvem der har lavet ændringer på arbejdsgangen og hvornår, dels i en række tilfælde hvilke ændringer der specifikt er lavet.
De specifikke ændringer, der logges indtil videre, er:
- Tilføjede/fjernede flexblanketter på fanebladet "Blanketter"
- Tilføjede/fjernede rettighedsgrupper på aktiviteter.
Du kan ikke se, hvilken aktivitet ændringen er lavet på, men hvilken rettighedsgruppe der er fjernet, og hvilken der er tilføjet - Ændringer lavet til databehandlere.
Du kan dog ikke se, hvilke ændringer der er lavet, men at der er lavet en ændring til en databehandler. Vi logger, at der er klikket på "Gem"-knappen i databehandleren.
Derudover får du mulighed for at indtaste en årsag til, at du laver en kopi af en arbejdsgang.
Muligheden kommer frem, når du vælger at lave en fælles eller lokal kopi af en arbejdsgang
Den årsag du skriver i feltet, bliver vist som første aktivitet på fanebladet "Aktivitet" på den nye arbejdsgang. På den måde får du mulighed for at tydeliggøre, hvorfor du har valgt at lave en kopi af den oprindelige arbejdsgang
Udvidelse af rapporten "Rettighedsændringsrapport"
Vi har lavet et par udvidelser til rapporten "Rettighedsændringsrapport", som du finder i adminstrationsdelen under punktet "Rapporter" i venstre side
Rapporten er udvidet med to funktioner
- Kolonnen "Udført af", så du tydeligt kan se, om det er en specifik bruger der har lavet ændringen, eller om det er et job, som eksempelvis jobbet der importerer brugere
- En registrering af ændringer i forhold substitutter. Det vil sige, at du nu også kan se det i rapporten, hvis der er lavet ændringer til, hvem der er substitut for en bruger
Mindre ændringer og fejlrettelser
- Når du fremover vælger "Udfylder" som modtager på en infomail, så sendes infomailen ikke længere til selve udfylderen, hvis der er tale om en blanket, der udfyldes for en anden bruger. I det tilfælde giver det ikke mening at sende infomailen til den bruger, der udfylder blanketten, men i stedet til den bruger, som blanketten er oprettet til.
- Sorteringen af værdilisterne i elementet "Navision fakturalinje" er ændret til at sortere nummerisk efter værdierne i stedet for alfabetisk efter navnene koblet sammen med værdierne.
Du kan som altid søge i teksterne, så du hurtigt kan søge det frem, som du har brug for.
Ændringen har ingen indflydelse på, at du i værdilisteelementet selv kan vælge, om du vil sortere efter værdi eller tekst. - I de tilfælde hvor du har gjort det valgfrit at sende en infomail, har vi nu sørget for, at du ikke skal fjerne markeringen i feltet "Send denne e-mail", hvis du ikke vil sende en infomail
- I kalenderen bliver helligdage nu markeret med en mørkegrå baggrund
Rettelser til versionen
- Afstandselementet er blevet rettet til, så indstillinger som undgå færge, bliver vist korrekt på næste trin.
- Brugere, der ikke var medlem af en rettighedsgruppe, fik stadig sendt opsmalingsmail.
- Elasticsearch havde et problem med at indeksere CPR-numre, hvilket betød, at du ikke kunne søge på dem. Det er nu muligt igen.
- Validering af e-mailadresser fejlede for NemLog-in brugere. Det problem er nu rettet.
- Brugerimporten opdaterede ikke nærmeste leder, hvis det var den eneste oplysning, der var ændringer til på en bruger.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.