Nye funktioner
Performance forbedringer
Vi har forbedret performance ved udfyldelse af store blanketter, specielt hvis disse indeholder lister.
Anonymitet
Nu hvor det er muligt at logge ind som anonym bruger, har vi selvfølgelig også rettet i indhentningen af personoplysninger. Personoplysnings-elementet vil altså nu ikke udfylde navnet, hvis anonym bruger er valgt.
Skjul elementer
Med den nye opdatering er det nu muligt at skjule menupunkterne ”ny-blanket” og ”funktioner” for eksterne brugere, som vist med blå pil på nedenstående billede:
Dette er eksempelvis brugbart, hvis det ikke er ønsket at den eksterne bruger selv skal kunne gå ind og oprette, men blot udfylde en blanket.
Send via mail
Da det ikke er altid man har kendskab til modtagerens CPR, har vi nu gjort det muligt for brugeren at sende en blanket til en ekstern bruger, kun ved brug af deres mailadresse. På den måde har borgeren altså ikke et behov for at skulle kende modtagerens CPR, og kan invitere en ekstern ind og udfylde udelukkende via e-mail.
Værdilister
Nu kan man tilgå og opdatere værdilister via ditmerflex API.
Søgning i element
Vi har også kigget på opdatering af elementer. Med den nye version har vi gjort det muligt at søge på ord og dele af ord, frem for at man før, kun kunne fremsøge ved at skrive starten på det ønskede ord. Dette gør søgningen langt nemmere, da det ikke længere er nødvendigt at være fuldstændig specifik i sin søgning, men får muligheder frem der indeholder det ord man søger på.
Fejlrettelser
-
Login
Nu er det muligt at logge ind i systemet med sit almindelige login, efter man har været logget ind anonymt. Systemet vil altså ikke huske at der har været logget ind som anonym, og derfor kan man altid vælge på ny, hvilket form for login der ønskes at gøres brug af. -
Send PDF
Vi opdagede en fejl, der gjorde at det ikke var muligt at medsende PDF-filer med på digital post, men kun på mail. Dette har vi nu rettet, så der bliver medsendt PDF’er fra word skabelon databehandleren, med digital post. -
Sammenligning-elementet
Der er rettet en fejl hvor man før kunne sætte et element til at opdatere sig fra et element i en liste, eller hvor man kunne sætte sammenlignings-elementet til at sammenligne på et element i en liste. Denne mulighed er fjernet, da dette ikke giver mening eftersom der kan være flere rækker af listen, og derfor flere elementer. Dette gælder også for tabeller. -
Afkrydsningsfeltet
I afkrydsningsfeltet er det nu muligt at fravælge sit valg senere i arbejdsgangen, hvor den før gemte det første valg og altså var låst. Nu kan man altid gå ind og ændre på sine valg. -
CSV-import
Vi har genindført CSV-import for brugerposteringsnøgler.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.