- Browser
- Flowdesigneren: Ny funktionalitet
- DateTime i databasen
- Flydende gem
- Arbejdsgang: Ændring af UI
- Mindre ændringer og fejlrettelser
Browser
Fra denne version af vil det ikke længere være muligt at anvende Internet Explore. Det anbefales at der bliver anvendt en anden browser som f.eks. Google Chrome eller Microsoft Edge
Flowdesigner: Ny funktionalitet
Til denne version er der blevet kælet lidt mere for den nye flowdesigneren. Den nye flowdesigner indeholder nu mere funktionalitet, men kan bruges på samme måde, som du er vant til.
Ny funktionalitet i flowdesigneren omhandler:
- Godkender trin
- Velkomstdialog
- Tringuide
Udover funktionalitet er der også foretaget designændringer under "Indstillinger" for en arbejdsgang.
Tidligere var selve visningen af en arbejdsgang og dens indstillinger separate, mens funktionen omkring at give besked ved databehandler fejl kunne findes på flowdesigneren.
Som du kan se på nedenstående, så vises "Visning" og "Andre indstillinger" i det samme vindue.
Desuden er "Notifikation ved databehandler fejl" flyttet fra flowdesigner og over til indstillinger.
Bemærk:
Nu ligger den nye flowdesigner under fanen "Flowdesigner" (1). Det gamle design kan du stadig finde under fanen "Den gamle flowdesigner" (2).
Ændringer foretaget
Billedet nedenfor illustrerer, hvordan det ser ud nu.
Du kan læse mere om den nye flowdesigner på dette link Den nye flowdesigner
DateTime i databasen
I denne version har vi ændret på den måde, hvorpå der bliver skrevet ned til databasen, når der anvendes DateTime.
Tidligere: Hvis der blev anvendt værdien DateTime i en SQL databehandler, blev der kun skrevet en dato ned i databasen (YY:MM:DD).
Det er nu muligt at vælge mellem enten Date (YY:MM:DD) eller DateTime (YY:MM:DD HH:MM:SS).
Flydende gem-knap
Flere steder er det påkrævet, at du trykker på gem-knappen, hvis du skal gemme dit arbejde.
Tidligere lå gem-knappen i bunden af den side, du stod på. For at gøre det nemmere og hurtigere at gemme, er der til denne version lavet en ændring, der betyder, at gem-knappen nu er "flydende".
Det betyder, at du altid kan se gem-knappen nederst i venstre hjørne af skærmen følgende steder i DitmerFlex:
- Bruger
- Systemkonfiguration
- E-mailskabelon
- Organisation
For brugergrænsefladen kommer det til at se ud som på nedenstående billede.
Arbejdsgang: Ændringslog
For at gøre det nemmere at se de ændringer, der bliver foretaget for en arbejdsgang, er ændringsloggen blevet udvidet.
Tidligere kunne du i ændringsloggen se, hvilken blanket der blev tilføjet eller fjernet, samt se om der var gemt en ændring for arbejdsgangen med et tidspunkt, og hvem der havde stået for ændringen.
I denne version vil det nu fremgå tydeligere, hvad der er blevet ændret.
Som du kan se på nedenstående billede, fremgår det nu i ændringsloggen, om der er tale om en ændring i "Indstillinger" eller "Databehandler".
Punkt 1-4 på nedenstående billede viser, hvordan det ser ud nu.
Mindre ændringer og fejlrettelser
- Før kunne du oprette roller med enslydende navne, hvilket betød, at der f.eks. kunne være mere end én lokaladministrator rolle. Rettelsen er indført for at undgå duplikater af roller.
- "Velkomstdialog" ændres til "Velkomstbox".
- Indholdsfortegnelse i flowdesigneren er lavet om, så det nu er en konfiguration. Det vil sige, at det fungerer på samme måde som tringuide og skal slås til i indstillinger for arbejdsgangen.
- Der er tilføjet ekstra validering i flowdesigneren, så det ikke er muligt at slette aktiviteter, hvis de er afgørende for andre aktiviteter.
- Når du logger ind i DitmerFlex med NemID, gemmes CPR-nummer på brugeren. Hvis der er tale om en medarbejdersignatur, hvor der er tilknyttet et CPR-nummer, er CPR-nummer - indtil nu - også blevet gemt.
For at adskille private logins og logins i arbejdssammenhæng, er dette lavet om, så CPR-nummer kun gemmes ved privat NemID login. - Ved API import er det blevet gjort muligt at sende initialer med, fremfor at initialer bliver dannet på baggrund af e-mailadressen.
- For ændringer i databehandler blev det tidligere kun vist i ændringsloggen, hvis der blev tilføjet eller fjernet en databehandler. Nu vises ændringer i konfiguration også.
- Facit elementet har altid haft decimaltal, men til denne version har du nu mulighed for at fjerne decimaltal, hvis ikke du ønsker at have disse til at optræde i arbejdsgangen.
Ved at slå "Medtag ikke decimaltal" til bliver alt efter heltallet fjernet. Som anvist nedenfor kan du se forskellen.
Bemærk; Ændringer foretaget i flowdesigner er kun gældende for den nye flowdesigner.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.